Udskriv side
Eva Kragh Edelsteen 
 

 
 
Jeg tilbyder healing, akupunktur, krystalarbejde, coaching, massage og intuitiv drømmetydning.

Om behandlingerne:

Jeg arbejder på den måde, at jeg primært fungerer som katalysator for mine åndelige vejledere. Det vil sige at selvom jeg har faglig kompetence indenfor de forskellige områder, er min fornemmeste opgave at lytte, og gøre som jeg får besked på.

Dette betyder at jeg som udgangspunkt kombinerer de forskellige behandlingsformer, alt efter hvad den enkelte klient trænger til. Jeg arbejder ud fra et holistisk livssyn, altså med den overbevisning at krop og psyke hænger sammen og påvirker hinanden. Mit mål er at hjælpe mine klienter af med både akutte og kroniske problemer så det holder, det være sig ved gener som let lader sig kurere, såvel som ved større lidelser, hvor jeg hjælper min klient til at finde indgangsvinklen i sig selv, til at slippe sygdommen/lidelsen. Nogle gange får jeg også clairvoyante beskeder til min klient, under behandlingen.

Det er naturligvis muligt at bestille tid indenfor de enkelte behandlingsformer, hvis du fx gerne vil have tydet en drøm, har brug for coaching eller trænger til en gang selvforkælende massage.

Kommer du til mig med fysiske eller psykiske gener, du gerne vil have afhjulpet, vælger jeg den frihed det er at kunne trække på alle mine kompetencer. Da det efter min erfaring giver langt det bedste resultat.

Vi starter med at tale grundigt sammen, mens du får vand og urtete, inden vi går i gang med den fysiske del af behandlingen.

De behandlingsformer jeg arbejder med, kan afhjælpe/bedre alle former for gener. I de tilfælde hvor man vælger behandling indenfor det etablerede sundhedsvæsen, vil healing m.m. kunne være et godt skub i den rigtige retning og fremskynde helingsprocessen betydeligt.

Det er også rigtig gode metoder til forebyggelse og vedligehold.

Hvis du ikke har mulighed for at komme hos mig på klinikken, foretager jeg også fjernbehandlinger.

Er du indlagt på hospital eller hospice kommer jeg meget gerne til dig og healer.

Jeg behandler også alle slags dyr, fx heste, hunde, katte, kaniner, papegøjer, hængebugsvin, kameler etc. Dette foregår i dyrenes eget hjem/stald. Ved dyreakupunktur kan nålene evt. sættes energetisk. Også fjernbehandlinger.

Lidt om mig:

Der kom for alvor gang i min spirituelle udviklingsproces for ca otte år siden, hvor min mands tidlige død førte til stor selvudvikling og mere indsigt i den åndelige verden. Jeg har været i mesterlære hos en akupunktør, med over tredive års erfaring, gennem flere år. Indenfor mine andre behandlingsområder er jeg autodidakt. Jeg oplever at der bliver åbnet for ting, som jeg pludselig bliver opmærksom på. Det startede med healing og krystaller, hvorefter de andre ting mere eller mindre har føjet sig selv til. Sådan lidt "Hov, det kan jeg åbenbart også gøre...!" - agtigt. Og så får det lov at udvikle sig.

Jeg holder meget af at behandle/coache. Noget af det største er at se mennesker vokse og heles fysisk og psykisk. Og jeg er af den overbevisning at præcis de mennesker og dyr jeg kan gøre noget for, finder hen til mig.

Jeg har naturligvis tavshedspligt, og alt foregår med respekt for dig og dine grænser.

Jeg glæder mig til at behandle dig!

Du er velkommen til at ringe, hvis du har spørgsmål til mig.

Priser:

1 times behandling: Kr. 500,-

1½ time: Kr. 700,-

Hvis du har behov for et længere forløb, er det muligt at købe klippekort til ti gange, og få 10% rabat.

Fjernbehandlinger

(akupunktur, healing eller en kombination af disse).

Første gang, inkl. telefonsamtale: Kr. 350,-

Efterfølgende: Kr. 200,-

Drømmetydning via mail

Ring for nærmere aftale.

Beløbet bedes indsat på bankkonto, se kontaktoplysninger. Husk at oplyse dit navn.

Ved behandlinger af dyr, aftales nærmere. Prisen vil variere af hvor jeg skal hen og behandle, ligesom der kan gives "mængderabat" ved tre eller flere dyr.

Ved besøg på hospital eller hospice, aftales ligeledes nærmere.

Regler for afbud:

Afbud meldes tidligst muligt, og senest dagen før kl. 14.00, på tlf

22 17 33 68. Afbud kan ikke ske pr. mail. Vær venlig at lægge dit navn og telefonnummer på svareren, hvis du ikke kommer igennem. Bestilt tid, der ikke benyttes, betales som almindelig behandling, såfremt afbud ikke har fundet sted senest dagen før kl. 14.00. Betaling skal ske kontant ved behandling. Dankort modtages ikke.

Kontaktoplysninger:

Eva Kragh Edelsteen
Klinik Sindshvile
Roarsvej 6 kld.th
2000 Frederiksberg
Tidsbestilling: 22 17 33 68
Email: evaedelsteen@gmail.com

Kontooplysninger:

NORDEA
Registreringsnr. 5501
Kontonr. 5365 140 423